SPONSORERET

Der er stor forskel på at gå en rask tur i frostvejr og at stå stille i den samme kulde i flere timer. Det første kan hurtigt få pulsen op og kroppen varm. Det andet afslører, hvor begrænset selv en god vinterjakke kan være, når kroppen ikke selv producerer ret meget varme.

Det kender mange fra jagt, fiskeri, stadionbesøg eller arbejde udendørs. Man har egentlig klædt sig fornuftigt på med uld, mellemlag og en solid jakke, men efter noget tid begynder kulden alligevel at snige sig ind. Først i tæerne, så i fingrene og til sidst gennem resten af kroppen.

Det er netop i de situationer, batteridrevet beklædning er begyndt at finde sin plads. Ikke som en erstatning for klassisk vinterpåklædning, men som et ekstra lag, der kan tilføre varme dér, hvor kroppen har mest brug for den.

Kulde føles anderledes, når man står stille

Mange forbinder vinterbeklædning med tykkelse. Jo mere isolering, desto varmere må tøjet være. Så enkelt er det dog ikke altid.

Isolering hjælper med at holde på den varme, kroppen allerede producerer. Når man er fysisk aktiv, fungerer det ofte rigtig godt. Men hvis man står stille ved en søbred, sidder på post i skoven eller venter længe udendørs, bliver varmeproduktionen mindre, og så kan selv flere lag have svært ved at følge med.

Samtidig kan det være upraktisk blot at tage endnu mere tøj på. Bevægelsesfriheden bliver dårligere, og mange ender med at svede, hvis aktivitetsniveauet pludselig stiger. Når fugten senere køler ned, kan man faktisk komme til at fryse mere.

Det er derfor, at aktiv varme kan give mening. I stedet for kun at forsøge at holde på kropsvarmen, tilfører tøjet selv varme via indbyggede elementer. Det giver mulighed for at reagere på kulden undervejs frem for at pakke sig ind fra begyndelsen.

Varmen er flyttet ind i tøjet

Udviklingen er især tydelig inden for veste, jakker, handsker, sokker og undertøj med integrerede varmezoner. Strømmen kommer typisk fra et genopladeligt batteri, og på mange produkter kan varmen reguleres i flere niveauer.

For den, der ofte tilbringer lange perioder udendørs, kan varmt tøj med aktive varmeelementer derfor være mere interessant end blot at vælge en endnu tykkere jakke. Det handler især om at kunne tilføre varme præcist dér, hvor den gør mest gavn.

Torsoen er et oplagt sted. En varmevest under yderjakken kan hjælpe med at holde kroppen lun uden at tilføje voldsomt meget volumen. For andre er hænder og fødder det største problem, og her kan opvarmede handsker, sokker eller såler være mere relevante.

Det betyder ikke, at hele garderoben behøver batterier. Tværtimod giver teknologien mest mening, når den bruges målrettet.

En jæger, der sidder stille i flere timer, har andre behov end en person, der arbejder fysisk udendørs. Lystfiskeren ved kysten bliver udsat for vind og fugt, mens tilskueren på en kold tribune måske primært kæmper med kulden fra underlaget og den manglende bevægelse.

Det er forskellene mellem de situationer, der afgør, hvor den ekstra varme giver størst værdi.

Det gamle lag-på-lag-princip er stadig relevant

Selv om teknologien har flyttet varmeelementer ind i tøjet, er de grundlæggende principper for vinterpåklædning ikke blevet overflødige.

Et godt inderlag skal fortsat kunne håndtere fugt. Et isolerende mellemlag hjælper med at holde på varmen, mens det yderste lag beskytter mod vind og nedbør. Opvarmet beklædning fungerer bedst som en del af det system og ikke som en genvej uden om det.

Det er også værd at tænke praktisk. Et batteri skal oplades, og ved længere ture kan driftstiden have betydning. Højeste varmeniveau bruger typisk mere strøm end et lavere niveau, og derfor er det ofte mere effektivt at regulere varmen løbende end at have maksimal effekt hele dagen.

Pasform spiller også en rolle. Et varmeelement virker bedst, når det sidder relativt tæt på kroppen, mens en for stram pasform kan blive ubehagelig. Det gælder især for veste og undertøj, hvor placeringen af varmezonerne har større betydning end den samlede tykkelse.

For nogle vil batteridrevet varme være unødvendigt. Hvis vinteren primært bruges på løbeture, hurtige vandringer eller andre aktiviteter med høj puls, producerer kroppen ofte rigeligt med varme selv. Men i de lange, kolde perioder med lav aktivitet kan teknologien løse et meget konkret problem.

Det er måske netop derfor, opvarmet beklædning har bevæget sig fra at være et lidt specielt nicheprodukt til et reelt supplement for folk, der opholder sig meget ude. Når man først har prøvet at stå stille en råkold januarmorgen og mærket varmen forsvinde fra fingre og tæer, er idéen om at kunne skrue lidt op for temperaturen pludselig ikke særlig futuristisk. Den virker bare praktisk.